Uddannelse

INTEGRATIV MASSAGETERAPI 

Behandlingsformen

INTEGRATIV MASSAGETERAPI bygger på et solidt kendskab til anatomi, fysiologi og de gode massagetraditioner. Vi kombinerer lange glidende strøg med en mere specifik bearbejdning og dybdegående behandling af musklerne. Vi arbejder med ledfrigørelse, og med både stimulering og afspænding af musklerne. Vejtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i behandlingen.
Vi ser kroppen som en helhed og integrerer behandlingsteknikkerne i vores unikke massage-flow som har en både effektfuld og harmonisk virkning.



Massør Uddannelse
Integrativ Massageterapeut Uddannelsen er en massøruddannelse hvor du lærer om kroppen og lærer at anvende nogle af de bedste behandlingsteknikker. Du får en solid faglig baggrund og masser af praktisk erfaring som sikrer, at du kan udføre en kompetent og effektiv massagebehandling, og kan etablere dig som selvstændig kropsterapeut.
Uddannelser og kurser udbydes i Skolen for Kropsbehandlings regi.

Man skal vide hvad man laver!

Vi mener at man skal vide hvad man laver, at massagefaget er meget omfattende og at arbejdet med mennesker er et stort ansvar som kræver grundig forberedelse. Vi ved at motivation, og energi med de rigtige rammer og vejledning, resulterer i glade og dygtige behandlere. Vi oplever også at en behandleruddannelse går hånd i hånd med en udvikling af behandleren som person - vi vil gerne støtte denne proces!


GRUNDKURSUS

Lær massage på 3 weekender - 54 timer i alt

Grundkurset er det første skridt i vores system og det er for alle. Et omfangsrigt og inspirerende massagekursus, hvor du lærer at give - og modtage! en rigtig god massage, mens massagehåndværket bygges op fra bunden af.


Du lærer
Du lærer massagehåndværket gennem klassiske massageteknikker, og du bliver præsenteret for en række effektive og dejlige greb, således at du udvikler viden og færdigheder, der gør dig i stand til at udføre en kropsmassage af høj kvalitet.

For at udbygge forståelsen for massagehåndværket, lærer du også om kroppens opbygning og funktion - grundlæggende anatomi. Du lærer også at behandle triggerpunkter. For at skåne dine hænder og led, lærer du om korrekt arbejdsstilling.


Kurset er velegnet for alle som har lyst til at lære massagekunsten at kende. Såvel nybegyndere som mere erfarne massører der ønsker at udvide deres færdigheder er velkomne.




INTEGRATIV MASSAGETERAPEUT UDDANNELSE

Integrativ Massageterapeut Uddannelse giver dig en af de mest helstøbte massøruddannelser, hvor alle aspekter er inkluderet. På uddannelsen lærer du om kroppens struktur og funktion. Du lærer at give både afspændingsmassage og avanceret massage. Du udvikler dit håndværk og lærer at bruge hænderne præcist og effektivt. Du fordyber dig i avanceret massageterapi samt sygdomslære. Du lærer at undersøge en klient og tilrettelægge en behandlingsstrategi.
Du udvikler dig og lærer at være en professionel massageterapeut/kropsterapeut.


HOLD

Du kan tage uddannelsen på weekendhold  eller på daghold.